De af vores Leonbergere der er gået videre til "regnbuebroen" - lever for altid i vore hjerter!

Khaimas' Forever Fame (Dusty)

Født 22 Juli 1999 - død 10 Maj 2007
  HD - A A - AD 0-0. Fuldt  tandsæt med korrekt bid. Øjenlyst Fri okt. 2003.
Vægt: 70 kilo og højde 77 centimeter
Khaimas' Forever Fame - vores hanhund, vi kaldte ham "Dusty". Han var en pragtfuld hund - en stor, rar, varm og godmodig "Bamse", som elskede mennesker, mad og motion i nævnte rækkefølge......  Dusty havde et et helt fantastisk dejligt temperament, samtidig med at han med stor autoritet vogtede over hans ejendom og familie - han var en formidabel Leonberger.
Dusty's udstillingsresultater kan ses på vores udstillingsside.
Dusty blev aflivet af en ben cancer som følge af et traume. (en skade).
Dusty er far til vores Z - kuld, født 16 april 2005, 6 hvalpe - 3 hanner og 3 tæver.
Et kuld vi er MEGET stolte af, og som er os til daglig glæde.

Véjuh Valou
Født 11 Februar 2003 - død 4 august 2005
Valou døde efter få dages akut sygdom - hun blev ramt af en utrolig aggressiv blodcancer -  en sygdom der heldigvis kun rammer få hunde hvert år !!! Valou var vores "lille sjove hund", altid klar til sjov og ballade, savnet efter hende er enormt. Det gør altid ondt at miste en hund, men at miste en så ung - det føles utrolig uretfærdigt. Hun var helt speciel....
Valou var fra vores v - kuld, hun var den første hvalp der blev født her i huset, så kunne vi andet end beholde hende, nej vel !!! Valou var hendes mors udtrykte billede, ligheden mellem de to var helt utrolig, både fysisk og mentalt - hun gjorde ALT ligesom Bine mor.
Valou var utrolig glad for at arbejde, og hendes tempo var igen som hendes mors.... HØJT. Hun har trænet lydighed i DCH Dronninglund siden hun var få måneder gammel - og trænede lige godt 2½ år gammel klasse C - især var hun glad for at gå spor, det her med at bruge næsen havde hun virkelig fået fat i - men vi har også gået spor med hende siden hun var helt ung. Hun var en hund der virkelig havde arbejdsglæde.   
Valou blev også været udstillet en del, hendes resultater kan du se på vores udstillingsside - men Valou selv, ja hun brændte altså mere for at arbejde..... show blev meget let for kedeligt for hende.       

Khaimas' Paya
HD B2

Født 9 November 1995 -  Død 21 Februar 2002              

                                          
Paya - Vores første tæve nogensinde - vores smukke, dejlige, bløde, og utrolige kærlige pige.... hun var selvfølgelig også fra kennel Khaimas'. Drømmen om engang at få et kuld hvalpe var vagt kort tid efter at Bimbo kom ind i vores liv. Det var bestemt lidt af en omvæltning at få en tæve,  vi skulle lære mange ting.  Men vi elskede hende, kunne vi andet ?  Paya var en utrolig mild, blid og kærlig hund, der ville gøre hvad som helst for at behage sin familie - hun knyttede sig i særdeleshed til sin far, og hun gav aldrig op...... havde det aldrig helt godt før Ole var hjemme igen. Da Ole på et tidspunkt rejste til Afrika i et halvt år, ventede hun hver eftermiddag mellem kl. 15 og 16 midt på græsplænen, sikker i sin tro på at han som normalt kom hjem.... hun gav aldrig op, magen til trofasthed hos en hund har vi ikke oplevet før...... Og lige pludselig... en mørk nat kom han, først knurrede hun, viste hele gebisset - det var alvorligt ment... skrid fra vores ejendom..... MEN så så hun hvem det var...... hun hylede i flere timer - ku slet ikke lande igen.....  Paya var i sandhed Oles hund, - der var mellem dem et forhold - og en kærlighed man ikke helt kan beskrive.
Flere forhold gjorde at vi valgte Paya ikke skulle i avl, men hun levede selvfølgelig videre her - sammen med os - som verdens dejligste pige, - og hun alene bærer i dag æren for at vi fortsat har tæver i vort hjem.............. hun viste os alt det bedste !

Kort efter nytår 2002 blev Paya pludselig meget syg.  Birthe var netop kommet hjem fra en herlig ferie i Løkken hvor hun havde haft alle hundene var med sig, og de havde alle nydt det i fulde drag.  Paya haltede lidt da de kom hjem, men det havde jo også været en aktiv ferie !!! vi havde utrolig svært ved at forstå at det her virkelig var alvorligt......... 21 februar valgte vi at lade Paya sove ind her i vores hjem, - her hvor hun var omgivet af de hunde og mennesker der elskede hende, og her hvor hun var tryg.
Paya ligger i dag begravet i vores have......... Sammen med Bimbo............... de to var starten på vores kærlighed til Leonbergeren, og de ligger nu side om side.......... og vi er bare så dybt taknemmelige over at vi har haft glæden at leve sammen med dem.....

                En kærligheds erklæring til Paya......

Vi bragte det nedenfor skrevne i Dansk Leonberger Klubs blad da Paya var gået bort, vi valgte at offentliggøre det - simpelthen fordi vore hunde fylder så utrolig meget i vores liv, - så vi vil også have lov at sørge over dem !!!!  Man kan kalde det tro - eller overtro, men vi lever stadig efter det...... - mister vi, - eller nogen vi holder af, -  et kært familiemedlem, det være sig et menneske eller et dyr - så tænder vi levende lys i vinduerne samme aften,  for at hjælpe dem på vej..... 

  Midt i februar måtte vi sige farvel til Paya, kun 6 år gammel. Ikke nogen høj alder, men som det gælder for os mennesker er det egentlig ikke længden af et liv, men de spor man sætter sig. Paya satte mange spor. Ikke på udstillinger, da vi kun har haft hende i ringen få gange, heller ikke på lydighedspladsen, her brugte hun tre år af sit liv på at afslutte hver øvelse med at rulle om på ryggen og smide alle fire poter i vejret, glad og godt tilpas over at hun nu mente at have gjort sit bedste. Hun blev hele holdets morsomme hund, og det var en rolle hun nød i fulde drag.

I vores familie har vi den tro, hvis vi mister et familiemedlem eller en i den nærmeste omgangskreds, at man bliver til en stjerne på himlen. Samme aften tænder vi levende lys........... lys ”for at hjælpe vedkommende på vej”. Den dag vi havde ladet rygtet sive, at vi havde sagt farvel til Paya, fik vi i løbet af aftenen mange opringninger, blot for at lade os vide at der var tændt lys for hende. Til sidst kunne vi danne os et billede over at der ned  gennem Jylland, i små mørke vinduer stod levende lys, lys der var tændt for Paya. Vi blev så stolte, og samtidig så dybt taknemmelige over at have fået lov at ha så dejlig en hund, en hund som så mange andre mennesker også var kommet til at holde så meget af.
Payas spor blev sat på hendes egen stille og rolige måde, måske de vigtigste spor en hund kan sætte, nemlig det at leve op til virkelig at være menneskets bedste ven.

Vi går en tur i haven hver aften, og mens Bimbo og Bine tisser af til natten, står vi i klart vejr og leder efter netop vores lysende plet på himmelen. Når vi har fundet den, lader vi tankerne flyve et øjeblik, tanker der er fyldt med glæde og taknemmelighed. Paya vil altid være vores stjerne.
Kun to måneder efter måtte vi tænde atter et lys, - vi tilføjede atter en stjerne da Bimbo gik bort. Heldigvis er himmelrummet uendeligt........
 

Khaimas' Xeno
HD A 2

Født 29 November 1993. Død 27 April 2002                       

                                                                                                     
Khaimas' Xeno - vi kaldte ham Bimbo,  det var her det hele startede, han var vores første Leonberger. Navnet Bimbo ???  Vi havde mistet vores allerførste hund, et pragtfuld gadekryds, han blev 13 år gammel, så det var tid at sige farvel. Og det gjorde ondt, meget ondt...... Samtidig var Thomas Helmig  på banen med en sang skrevet til hans farfar som han netop havde mistet - Titlen var : "Bimbo.... Bimbo i himlen, jeg ved du holder øje med mig".......Vi havde for længe siden valgt at vores næste hund skulle være en Leonberger, så for os var han Bimbo.......... lige så snart Pia og Jørgen havde sagt ok for at vi kunne få lov at hente en hund hos dem.

Bimbo var sandfarvet, og en meget stor og kraftig hanhund, 80 cm høj og holdt hans 70 kilo uden at være fed. Han var meget selvstændig, men altid præget af en stor ro, alt hvad han foretog sig skete i det tempo der nu passede ham, han bestemte selv.  Han var en meget stor personlighed, der totalt indtog vore hjerter, han  vogtede kærligt
over hans hjem og familie, han ku gi de bedste "mysser" vi var solgt - det var vores race. Som i alle livets andre forhold - valgte Bimbo også selv at sige farvel......  Han døde ganske  pludseligt,  på græsplænen ved vores sommerhus som han elskede så meget. En smuk forårsdag kiggede han på Birthe  og logrede, fortsatte hen til hans far - logrede - og faldt død om. Det var slemt at opleve, men når vi nu ser tilbage......... det var bare Bimbo at gøre det sådan, og vi var der, vi ku' nusse ham og kysse ham og sige TAK fordi han bare altid var der for os. Bimbo blev selvfølgelig kørt her hjem til Nordjylland og ligger i dag begravet i vores have....... vi kunne ikke efterlade ham - den kærlighed var for stor.

Den dag i dag er den sandfarvede Leonberger for os "den rigtig Leonberger"............